Hegnstrups historie

Gården er oprindeligt et typisk husmandsbrug, anlagt i 1860'erne – firlænget med bindingsværk og stråtag. I 1959 blev gården købt af Allans forældre, som kom fra nabogården Lindholm. Dengang blev der produceret løg og korn på markerne. Løgene blev brugt til ristede løg, som blev fremstillet i en af længerne og solgt til slagtere og pølsemænd i København og omegn. ↓

Desværre brændte de tre udlænger i juni 1961, antændt af olie, der var løbet ud under opvarmningen af friturekogerne. Som følge heraf har de tre nyopførte udlænger i dag et noget anderledes udseende end hovedhuset.

Den 1. marts 1976 flyttede Allan, Hegnstrups landmand, og nogle kammerater ind i de, på det tidspunkt, tomme længer. Her grundlagde de et jordbrugskollektiv, som hurtigt fyldte længerne med liv, og de gik i gang med at omlægge jorden til økologisk drift. Forældrene blev boende i hovedhuset og nød deres otium frem til deres død i henholdsvis 1984 og 1992.

Den økologiske pionertid var en succes – markerne var frodige, og et alsidigt dyrehold voksede frem. Omkring 1980 blev der opført en lade med stald og opbevaringsmuligheder samt et stort drivhus. Kollektivet voksede tilsvarende med kærester og børn. Flere arbejdede uden for gården, men landbrugs- og gartneridriften omfattede ud over Allan som regel også en eller flere af stedets beboere samt fra starten typisk to praktikanter. Da den økologiske landbrugsskole åbnede i 1981, havde Hegnstrup som regel elever i årspraktik.

I 1980 indledtes et produktions-, arbejds- og salgssamarbejde med et andet landbrugskollektiv, Kana. Sammen dyrkede og solgte de en bred variation af økologiske grøntsager. I 1983 blev samarbejdet udvidet til også at omfatte Mørdrupgård, hvilket betød, at sortimentet nu også inkluderede melprodukter. Økologiske varer blev leveret til private, helsekostbutikker, kollektiver og restauranter i det meste af København og Nordsjælland. ↓

I 1984 blev Hegnstrup udvidet ved opkøbet af naboejendommen Lille Edelgave, og det økologiske areal blev fordoblet til ca. 18 hektar. Som beboergruppen voksede, blev privatboligen udvidet i 1987.

Omkring 1990 måtte samarbejdet mellem gårdene desværre ophøre på grund af misvækst, overinvestering og Kanas lukning. Samtidig var en del af kundegrundlaget forsvundet, da økologiske varer nu begyndte at dukke op i supermarkedskæder.

Hegnstrup gik derefter egne veje og indledte torvesalg på Helsingør Torv, hvor en trofast kundekreds voksede gennem 1990'erne. I overgangen til torvesalg blev engrossalg til FDB og Irma forsøgt, dog uden større succes, primært på grund af deres krav om store partier og ensartede produkter. I stedet blev driften forfinet med bedre sædskifter og endnu større variation i afgrøderne. Naturpleje blev også en vigtig del af arbejdet, hvilket resulterede i mange små biotoper, græssede enge og et rigt dyreliv.

I takt med, at torvesalget lukkede i julen 2003 blev dyrkningen af arbejdskrævende grøntsager reduceret, og hjemmesalget opprioriteret.

I midten af 1990'erne blev kollektivet opløst, som det også skete mange andre steder, og to familier fraflyttede. I stedet overtog Allan og Ida gården, og et velfungerende bofællesskab voksede frem. I dag bor der omkring 10-12 voksne og børn på Hegnstrup. Mange tidligere beboere og praktikanter er blevet boende i området, og flere har købt eller lejet naboejendomme.

Den seneste udvikling

I sommeren 2014 blev det gamle fælleskøkken renoveret. Jeppe, søn af Allan og Ida, flyttede hjem på gården sammen med sin kone Katrine og deres fire børn: Elin, Agnes, Alfred og Gunnar. Derudover huser bofællesskabet også Trine og Søren, og når der er praktikanter er praktikantboligen også med i bofællesskabet.